Sydfrankrig. Ordet vækker altid mindelser om store vinmarker, der kan ses helt ud til horisonten. Timian i vejkanten. Smalle, gamle gader, hvor husene er smykket med violette blomster i kasser under vinduerne og alle steder, hvor der er sol.
Med en ferielejlighed midt i Sydfrankrig kan man ikke komme tættere på lykken selv. Planlæg ikke for meget. Nyd blot friheden i naturen, duften og mulighederne for rigtig god vin til priser langt under de danske.
Et godt stykke uden for Perpignan lå min typisk sydfranske ferielejlighed. Jeg nyder nemlig at komme lidt væk fra de store byer og ud i naturen. Ud til de helt små landsbyer, som er rustikke på en særligt æstetisk og nostalgisk måde.
Det er altid spændende at købe de vine, som laves lokalt. Så kan man genkende landskaberne på etiketterne, når man går rundt i landskabet. Nogle gange bilder jeg mig ind, at jeg kan smage jordbunden i hvert eneste glas. Terroir kalder de det. Og de kan finde på at sammenligne vinplanter med mennesker. De skal suge til sig fra god jord. Blive ved med at suge til sig for at blive rigtigt modne. – Og glem ikke at nyde vinen sammen med dejlig mad. Det kunne fx være en god culotte-steg.
En tur rundt i Provence. Skønheden fornægter sig ikke her, når man kommer ud til vinmarkerne. Det er også et ganske roligt område. Kommer man lige fra Danmark til dette steder, oplever man varmen, som fortsætter langt ind over efteråret.
I henseende til det gastronomiske ligger alle muligheder åbne. Jeg købte et par fisk, dorader, hos den fiskehandler, som kommer til den lille én gang om ugen. Med lidt hvidløg og forskellige krydderurter fra de små butikker kan retten gå hen og blive formidabel. Her bør man i sagens natur skifte til hvidvin, hvad der ellers ikke normalt falder i min smag.
- Dette var et par minder fra en ferielejlighed i Sydfrankrig (Perpignan, lidt uden for byen).