Hvad er det fede ved 3M Peltor Sporttac Høreværn?

peltor-hoerevaern-jagt

  • God lyddæmpning (26 dB).
  • Meget lang levetid, har haft det i over 6 år.
  • Meget solidt.
  • Lang batterilevetid (600 timer ifølge 3mdanmark.dk)
  • Lyd kan skrues op og ned.
  • Mulighed for at skifte mellem grønne og orange skaller (ørekopper).
  • Justerbar bøjle, så det passer til alle hovedstørrelser.
  • Kan tilsluttes jagtradio og mobil (jeg bruger dog ikke denne funktion selv, og der skal købes et kabel).
  • Lav vægt (318 gram).
  • Kan sagtens bruges i regnvejr (har gjort det utallige gange).
  • Automatisk slukfunktion efter inaktivitet i 2 timer.
  • CE-godkendt.
  • Køb det hos Grejfreak.dk: 929 kr. Reklamer.

Hvad kunne være bedre?

Størrelsen. Høreværn må gerne fylde så lidt som muligt. Men ud over dette er min oplevelse kun positiv.

Hvor får man 3M Sporttac billigst lige nu?

marts 2024

Eksempler på priser (følg reklamelinks her, hvis du vil se det i butikken):


Grejfreak.dk: 929 kr. Læs mere i butikken–> (anbefaler, har handlet der flere gange)

Østjyske Våbenhandel: 929 kr. (har handlet der mange gange)

Global Tools: 1248 kr. (for høj pris, men ok butik)
.
.
.

Jeg har brugt Peltor jagthøreværn i over 6 år. I dag virker det lige så godt, som da jeg købte det.

… og jeg hører mest positive beskrivelser, både fra gutterne på skydebanen og vennerne på jagterne.

Det er ikke for ingenting, at Peltors høreværn er så populært.

jagthøreværn andejagt med breton
Mig og Pluto på jagt i engene

Peltor producerer forskellige typer høreværn. På billedet ser du det mest udbredte jagthøreværn. Modellen (Sporttac) er med mikrofon og lydindgang.

Før lidt om, hvorfor jeg går på jagt med 3M Peltor Sporttac jagthøreværn, og hvorfor det netop er Peltors elektroniske jagthøreværn (med mikrofon).

Jeg har brugt høreværnet i mange år og skriver på baggrund af denne erfaring.

(Og ja: Jeg annoncerer for produktet, men også kun fordi jeg har været glad og tilfreds med det).


Fordele:

    • Du undgår høreskader (tinnitus, nedsat hørelse).
    • Du hører (endnu tydeligere), hvad der foregår omkring dig.
    • Man kan skrue op og ned for lyden
    • På skydebanen behøver du ikke hele tiden tage høreværnet af for at høre, hvad de andre siger. Det er faktisk nemmere at snakke med de andre, når man har det på.
    • 3M leverer værnet med både grønne og orange skaller (dvs. siderne på høreværnet, også kaldt ørekopper). På den måde kan du både bruge camouflage-farve og orange signalfor til beskyttelse på drivjagt / fællesjagt.
  • Det er meget solidt.

Hvis du har gået på jagt i nogle år uden høreværn, så har du formentlig en varig høreskade. (Bladet Jæger, 1. september 2011)

Priser: Smid aldrig mere end 1000 kr. efter dette værn

Mange butikker reklamerer med smarte førpriser, men som enhver erfaren jæger siger: Det koster ikke over 1000 kr.

Høreværnet, som jeg har købt og testet, hedder: 3M Peltor SportTac.

Der findes andre typer til salg, som hedder næsten det samme, men som enten kan meget mindre (billigere) eller meget mere (dyrere). Fx kan man købe modellen Peltor WS SportTac Light, som koster meget mere (over 3000 kroner). WS-modellen har blandt andet Bluetooth. For mig er modellen til ca./lige under 1000 kroner den bedste løsning.

Med Peltors høreværn hører du tydeligt, hvad der foregår omkring dig. Faktisk var jeg overrasket over, at det blev nemmere at høre, hvad der sker i omgivelserne med værnet på. I hvert fald når man skruer helt op for volumen.

Jeg var spændt på at høre, hvordan det lyder, når man affyrer skyd med haglgevær. Jeg kunne ikke vente med at teste det. Det første skud foregik på bekkasinjagt. En ren forbier. Når man har værnet på, er det lidt som at høre et skud langt fra. Det generer på ingen måde.

Desuden har Peltors høreværn ikke en brat afbrydelse af lyden. Det er specialproduceret til at give en mere blød overgang og selvfølgeligt en så kraftig reduktion af støjen, at du aldrig vil kunne få høreskader såsom nedsat hørelse og tinnitus.


Er der ulemper ved at bruge høreværn på jagt?

Generelt er jeg klart tilhænger af at bruge høreværn til jagt og skydning på flugtskydningsbanen.

Der er kun to ulemper:

For det første skal man lige vænne sig til at have dem på, især på en varm septemberdag. Det er lidt som at have ørevarmere på, hvilket selvfølgeligt ikke gør noget, når vi når til slutningen af oktober. Her er vi nok også fremme ved én af grundene til, at mange stadig fravælger at bruge lydbeskyttelse på jagt. Men producenten har fået dem ned på 318 gram, hvilket gør, at man hurtigt vænner sig til dem.

Det andet problem, som jeg har bemærket er, at det kan være en lille smule vanskeligere at høre, hvor lydene kommer fra, når man har høreværn på. Dette problem har Peltor dog gjort meget ved i forhold til andre høreværn. Men det bliver aldrig helt det samme som at stå uden. Når jeg er på andejagt, hører jeg vingesusene, men ofte overrasket over at se, hvor lyden kommer fra. I den slags tilfælde kan man få lyst til at tage høreværnet af. Indimellem løfter jeg værnet lidt i den ene side for bedre at kunne høre, hvor fuglene kommer fra. Det betyder som sagt ikke, at lydene ikke er tydelige nok. Når du bruger elektronisk høreværn, kan du faktisk høre dem tydeligere, men lokaliseringen er lidt vanskeligere. Skriv gerne i bloggen, hvis du har kommentarer til dette.

MEN SET I FORHOLD TIL DE SKADER, som man kan få ved ikke at bruge jagthøreværn, kan jeg sagtens leve med at skulle gå rundt med det. Skader som tinnitus og nedsat hørelse er udbredt blandt jægere, dog tyder meget på, at vi bliver bedre til at beskytte os. Selvom jeg – selv på skydebanen! – har set jægere, som undlad at beskytte sig.

Tidligere brugte jeg ørepropper, hvilket virker fint. Ulempen er bare, at man ikke kan høre, hvad der foregår omkring én. Ænderne kommer meget pludseligt, hvis man da overhovedet når at se dem. Derfor er elektronisk jagthøreværn bedst.

Arbejdstilsynets anbefalinger

Tilsynet anbefaler høreværn ved støj over 85 db. Det svarer ca. til støjen fra en plæneklipper eller fra en bilvask. Haglgeværet kommer op i nærheden af det dobbelte viser professionelle tests! Det afhænger selvfølgeligt af, hvilke patroner du bruger.

Mine naboer kigger sikkert lidt, når jeg går rundt med høreværn, når jeg slår græs. Men hvorfor skulle man ikke gøre det? Med Peltors værn med mikrofon kan man sagtens høre alt det andet omkring en.

CE-godkendt beskyttelse af hørelsen

3M’s høreværn Sporttac er CE-godkendt. Det betyder, at produktet er blevet vurderet og godkendt, før det er sendt ud på markedet. Godkendelsen kræver, at produktet lever op til en række lovkrav.

Du får ikke din hørelse tilbage

For når først du har fået tinnitus eller nedsat hørelse, så kan du ikke bare vende tilbage igen. Der er ikke nogen, der kan give dig din hørelse igen. Spørg evt. de jægere, som allerede har fået høreskader. Desuden vil hørelsen normalt nedsættes med alderen (jæger eller ej), og denne proces er der i hvert fald ingen grund til at fremskynde.

Selvfølgeligt møder man dem, som siger: “Jeg har gået på jagt i 20 år uden høreværn!”. De ved bare ikke, at et enkelt skud kan give tinnitus eller nedsat hørelse. Nogle eksperter siger, at det især er problematisk med høj impulsstøj, som man ikke er forberedt på. Står man ved siden af én, som pludseligt affyrer skud fra en riffel uden varsel, kan det blive katastrofalt.

Batteriernes levetid og andre tekniske detaljer

Med et par nye batterier vil Peltors Sport tac jagthøreværn normalt kunne virke i 600 timer. Det fremgår blandt andet af firmaets hjemmeside, 3mdanmark.dk.


I den nuværende jagtsæson har jeg hele tiden haft ekstra batterier med, men det har ikke været nødvendigt at bruge dem endnu.

Du skal bruge 2 stk. 1,5 V AAA (dvs. de tyndeste, som ofte bruges i fjernbetjeninger).
batterier 3m høreværn størrelse

Den slags batterier er til salg nærmest overalt online. Når man køber produktet, får man en æske med batterier med. Jeg valgte dog at købe flere, nok fordi jeg ikke var klar over, hvor lang batterilevetiden er på høreværnet.

Den lange batterilevetid er klart et plus, der får høreværnet op i international særklasse. Jeg kan ikke huske, præcist hvor lang tid der gik, men jeg mener, at jeg kom igennem to jagtsæsoner (!), før jeg skiftede dem.

Skulle du glemme at slukke før dit elektroniske høreværn, er det ikke noget problem. Det har en automatisk off-funktion, som aktiveres efter to timers inaktivitet. Inaktivitet vil i den sammenhæng sige, at du ikke har justeret eller tændt/slukket i to timer.

  • Batteriernes levetid: ca. 600 timer ifølge producenten (afhænger af batteritype og brug).
  • Automatisk off-funktion, hvis du glemmer at slukke.
  • Batterier: 1,5 V AAA (10,5 mm i diameter).
  • Volumenknap
  • Lydindgang
  • Gummiet kan udskiftes

Volumen

På siden af kåbeskallerne kan du skrue op og ned for lyden. Det er fristende bare at skrue helt op, og det kommer heller ikke til at genere, når man affyrer skud. Men når man har stået med det i lang tid, og der er fuglelyde, vind, biler m.m., kan man blive lidt træt af lydene. Derfor holder jeg tit mit Peltor høreværn på et niveau, der ligger lidt under det maksimale. Man hører fint, hvad der foregår, selv om volumen ikke er helt i bund.

Som sagt forstærker høreværnet lyde, men kun op til 82 dB(A), og ligeledes vil høje lyde altid reduceres til maks. 82 dB(A). Det passer således fint med Arbejdstilsynets anbefalinger.

En god detalje ved Peltors høreværn er, at systemet husker din volumen-indstilling, efter at det har været slukket.

Høreværnets levetid

Mit har virket i over 6 år – og fungerer, som da jeg købte det. Med korrekt brug kan du regne med rigtig mange år. Ikke mindst fordi det tynde, sorte gummi / plastik, omkring høreværnet kan udskiftes, hvis det skulle blive slidt. De kaldes hygiejnesæt og koster normalt under 100 kr., og man kan selv udskifte det. Da de er det eneste, som slides, må man regne med, at produktet har en meget lang levetid. Man kan købe nye hygiejnesæt hos den butik, som jeg linker til (billedet af høreværnet).

Pris – Giv ikke mere end 1000 kr.

Du vil ofte se dette værn til 13 – 1400 kroner, men det er ikke svært at finde dem til ca. 1000 kroner. Der er altid en jagtbutik derude, som har dem til ca. 1000. I linket nederst på siden sælger de dem til under 1000 kr. Hvis nogle værn ligger meget højere, kan det også være, fordi de har nogle ekstra funktioner. Se beskrivelsen på webshoppen. Men den almindelige Peltor Sporttac skal ikke koste mere end 1000 kr.

Hvad med billigere høreværn?

Jeg starterede selv med skumgummi-ørepropper. De dæmper helt fint og beskytter hørelsen. Man kan også købe lidt større “bøjle-høreværn” uden elektronik. De kan fås til et par hundrede kroner.

Men på et eller andet tidspunkt bliver man træt af dem. Ørepropperne (earplugs) er besværlige at få ind og ud, ligesom de bliver ulækre efter brug. Men det største problem med den slags høreværn er, at man ikke kan høre ret meget i omgivelserne. Der er ikke meget ved at være på jagt, hvis man ikke kan høre, hvad der foregår.

Hvad med riffelskydning?

Nogle jægere og skytter siger, at jagthøreværn ikke altid beskytter nok, når vi skyder. Det gælder ikke mindst, når vi skyder med riffel.

Uanset hvad er det selvfølgeligt bedre – 1000 gange bedre – at bruge én eller anden form for værn end ikke at have noget.

Men er det rigtigt, at høreværn ikke beskytter godt nok. Hvis en riffel larmer med omkring 150-160 dB, og værnet dæmper med omkring 30 dB!! Så er der omkring 120-130 dB tilbage.

Arbejdstilsynet siger, at vedvarende støj på 85 dB kan skade. Nu er riffelskuddet ikke vedvarende, så vi skal have fat på kategorien “Kraftig impulsstøj”. Hvis denne overstiger 130-140 dB(C), kan det skade hørelsen.

Som man kan se på regnestykket, kommer vi kun lige op i nærheden af det skadelige. Og igen: Det er i hvert fald 1000 gange bedre end ikke at bruge noget.

Men hvis man ligger på skydebanen og affyrer mange skud, kan der være gode grunde til at bruge ekstra hørelses-beskyttelse. Selv bruger jeg gerne billige éngangs earplugs og 3M Peltor oveni. Det virker.

På jagt nøjes jeg med 3M-værnet.

Ekstra kåbeskaller

Når man køber høreværnet, får man både grønne (jagtgrønne) og orange kåbeskaller med i æsken. De orange giver ekstra sikkerhed på fællesjagter, og de grønne virker camouflerende. Jeg har dog ikke taget de orange i brug endnu.
Køb Peltor jagthøreværn til under 1000 kr.
peltor-hoerevaern-jagt
Klik på billedet for at komme til butikken.



999 kr.

Opdager du høreskader?

Ikke nødvendigvis. Når man får en høreskade pga. støjende omgivelser og manglende høreværn, ødelægger det først hørelsen i de høje frekvenser. Vi kan normalt høre frekvenser fra 20 Hz til 20 kHz, men høreskader og alder kan sænke den øvre grænse. Problemer med nedsat hørelse kommer langsomt, så vi ikke bemærker det. En test kan afklare, om man har problemer.

I begyndelsen kan det være, at du får vanskeligheder med at skelne lyde i baggrundsstøj. Der kan også opstå problemer med samtaler i større grupper. Nogle oplever også den nedsatte hørelse sammen med tinnitus.

Flere steder på nettet kan du teste din hørelse. Et typisk tegn på høreskade eller nedsat hørelse ses ved, at man ikke længere kan høre lyde i det høje frekvensområde. Nogle hundefløjter er produceret således, at mennesker kun svagt kan høre – eller måske slet ikke.

Vandtæt ?

I indlægssedlen står der ikke noget om, hvorvidt høreværnet kan tåle vand. Men jeg har haft det på i regnvejr mange gange, og der er ingen problemer. Et jagthøreværn, som ikke er vandtæt, ville nok heller ikke imponere mange jægere.

Er det vandtæt? Efter min mening ja. Jeg har stået på utallige jagter i regnvejr, og det har ikke påvirket mit 3M høreværn. Overhovedet!

Jeg har også tabt det i vand og mudder flere gange. Dermed ikke sagt, at det kan holde til at ligge i en sø et døgns tid. Det ville jeg ikke forsøge.

Elektronisk høreværn til arbejde

Peltors høreværn er lige så anvendeligt til arbejde. Det er en klar fordel, at man kan høre, hvad der bliver sagt i omgivelserne, samtidig med den støjreducerende virkning. Nogle af de er sågar udstyret med radio og bluetooth, således at man kan kommunikere med andre, mens man har det på.

I forhold til arbejde er det også godt, at værnet er så holdbart, som det er. Jeg har i hvert fald tabt det på gulvet flere gange. Det kan det åbenbart sagtens holde til.

På skydebanen er det rart, at man ikke skal tage sit høreværn af, hver gang man skal snakke mellem skuddene.

Flere tekniske detaljer

Test: Produktet er blevet testet og godkendt i overensstemmelse med PPE-direktiv 89/686/EEC og dele af Europastandard EN 352.

Pris: De sælges ofte til mellem 1000 og 1400 kroner.

Mange jægere skyder stadig uden beskyttelse

Jeg kender ikke nogen konkret statistik, men efter mange år med jagttegn kan jeg konstatere, at jagtskydning uden høreværn ikke er nogen sjældenhed. På de jagter, som jeg har deltaget i, er det maks. halvdelen, som bruger værn. På skydebanen bruger næsten alle beskyttelse, enten i form af almindeligt høreværn eller plugs.

Når jeg en sjælden gang spørger en jæger, hvorfor han ikke bruger høreværn, siger de typisk noget i stil med “jamen, det har jeg bare aldrig brugt”. Når man ikke oplever en høreskade efter skydning, betyder det ikke, at den ikke kan opstå senere. Jeg har talt med en ældre jæger, som fik ødelagt (kraftigt nedsat) sin hørelse pga. et eneste skud i en båd. Det kunne hans læge ikke forklare. Hvordan kan det ske, at man kan skyde i årevis uden lydbeskyttelse og så pludseligt få høreskade pga. et skud? Faktum er i hvert fald, at det kan ske. Og når skaden er der, kan men intet gør. Der findes ingen behandling mod tinnitus og nedsat hørelse. Kun forebyggelse.

Der er flere årsager til, at man undlader at bruge høreværn. De kan være lidt klodsede at have på, og måske er deres priser (i nogles optik) lidt for høje. Men efter min erfaring vænner man sig meget hurtigt til dem, og i kulden er det en fordel at få lidt varme om ørene. Hvad angår deres priser, kan det undre, at nogle ikke vil investere i noget, som kan være en fordel for helbredet fremadrettet. Jagthøreværn koster ganske vist ca. 1000 kroner, men det holder i mange år.

Er det Bedst i test?

Jeg har fundet en hel del internetsider, der vurderer Peltors høreværn. Her taler jeg om modellen 3M Sporttac.

4,7 ud af 5 (24. maj 2020)

På Amazon.com har høreværnet fået ikke mindre end 4,7 ud af 5 – Og her taler vi om 272 vurderinger.

Hos The Gun Shop er vurderingen også positiv. De fremhæver blandt andet den gode pasform.

Med den vurdering er produktet under alle omstændigheder i den absolut gode ende.

Andre typer

Jeg vil lidt hellere gå på jagt med de meget dyre, formstøbte høreværn. De sidder helt inde i øregangen ligesom skumgummi-hørebeskyttelse. Nogle af dem koster 5000 kr.! De fylder ganske enkelt mindre.

3M producerer en noget billigere model, som ikke er formstøbt. In-Ear EEP-100 Høreværn til ca. 2000 kr.


3M In-ear hos Grejfreak.dk

(Grejfreak-dk-reklame)

Hvis du vil læse mere om jagthøreværn og hørelse

“Bang – du er døv!”, Bladet Jæger, 1. september 2011, Sektion 1, Side 112

Arbejdstilsynet – Om høreværn

3M Danmark – Artikel om SportTac høreværn

.
.
.

Priser (følg reklamelinks her, hvis du vil se det i butikken):


Grejfreak.dk: 929 kr. Videre til butik–> (anbefaler, har handlet der flere gange)

Østjyske Våbenhandel: 929 kr. (har handlet der mange gange)

Global Tools: 1248 kr. (for høj pris, men ok butik)
.
.
.

Leave a comment