Min ene hund var skudræd. Men jeg løste problemet

Min blandingshund var skudræd for nogle år siden. Da jeg tog mit jagttegn vidste jeg, at der skulle bruges lang tid på at vænne den til skud, hvis den skulle fungere som rigtig jagthund.

Det lykkedes.

Jeg startede med at gå ture med den flere hundrede meter fra skydebanen. Lod den gå fri, gav den godbidder, legede osv. Jeg tvang den ikke til at gå tættere, end den selv ville. Jeg bruger heller ikke den meget udbredte metode, hvor hunden skal vente i transportburet, mens jægeren er på skydebanen.

Gentog denne øvelse 7-8 gange over et par uger. Herefter begyndte jeg at gå tættere på. Hunden virkede ikke bange for at gå hen imod skytterne, så længe vi holdt ca. 100 meters afstand. Denne øvelse gentog jeg lige så mange gange.

Herefter valgte jeg en dag, hvor der var træning til jagttegn. Fordelen var, at der kun var én skytte til at skyde. Det gav mere ro. Én af dagene var der mennesker og andre hunde ved skydebanen, og jeg kunne få hunden til at gå ca. 30 meter fra skytten. Den virkede nogenlunde tryg. Måske især fordi den kunne se på de andre jagthunde, at skud ikke er noget at være bange for? Gentog denne øvelse en håndfuld gange.

Det så ud til, at tilstedeværelsen af andre hunde kunne få den til at glemme skuddene. Så flere gentagelser med andre hunde blev løsningen. I dag er den ikke skudræd, om end det stadig ikke er den allermest skudfaste hund. Men den kommer med på jagt nu. Har været med til drivjagt, andejagt og fasanjagt.

Så konklusionen er, at det godt kan lade sig gøre at ændre på skudræd hunde. Men hvis den først er kommet med i en sen alder, så forvent ikke af den, at den skal være lige så skudfast som de andre jagthunde.

Hunderelaterede emner: Hundebur til jagthunden

Say Something

CAPTCHA-billede

*