Så blev jeg kragejæger for life

Sidst opdateret

Foto ovenfor: Flickr: Kochkarev. Nedenfor: Privat.

Her på billedet har jeg som helt uerfaren kragejæger skudt min første krage. Uden lokkere eller skjul og blot med kald med stemmen. Den var ikke gået, hvis ikke kragerne var så unge.

Der var en flok krager ude ved enden af en mark på ca. 300 meter. Jeg tænkte “de flyver nok væk, hvis jeg nærmer mig”. Men jeg prøvede alligevel. Gik foroverbøjet bag sivene mellem to marker. Kragerne kunne ikke se mig.

Ved at imitere kragens lyde helt uden kunstige lokkekald fik jeg dem til at flyve hen imod mig. De kom tættere og tættere, og pulsen steg. Da en fem stykker var over mig rejste jeg mig og skød. Ned faldt den. Som en klud. Et perfekt skud.

Har stadig ikke fundet ud af, hvorfor jeg ikke forsøgte med en doublé. Måske var overraskelsen over den skudte fugl for stor. For jeg har kun haft jagttegn i 2,5 år og har ikke skudt meget.

Den rigtige fugl

Jeg har det godt med at skyde krager. Det hjælper mange andre vildtarter, og så er det super udfordrende.

Senere på dagen fik jeg én mere. Jeg kørte ind mod to marker, hvor jeg har jagtret. På vej mod dem kunne jeg se, at der var krager på de omkringliggende marker. Jeg forsøgte med samme metode. Ned bag sivene. Hundene fik lov at rende frit rundt, hvilket tilsyneladende ikke skræmte kragerne. Jeg kaldte højt og tydeligt. Situationen var den samme som før, bortset fra at der ikke kom så mange. Kun et par stykker. Denne fugl var faktisk for tæt på. Måske 15 – 20 meter. Jeg skød den, men da jeg kom hjem, fortrød jeg, at jeg havde skudt på så tæt hold, for der var for mange skudhuller i den.

Der var i øvrigt en rigtig god eftersøgning på fuglen. Den faldt i siv, og jeg kunne ikke finde den med det samme. Men den ene hund fandt den efter ca 1 min.

Haglstørrelse

Jeg brugte 4-hagl (stål) og i det første løb var der en helt åben choke. Det andet løbblev ikke brugt. Det virkede fint. I begge skud faldt kragen som en klud.

Er det godt for naturen?

DMU har lavet en grundig undersøgelse af bl.a. krager og ræves påvirkning på andre arter.

“Agerhøne og fasan er udsat for en omfattende prædation fra både krage, husskade og ræv. Krage og husskade spiller den største rolle i æglægningsperioden…” (DMI, se rapport her)



I rapportens afsluttende del er konklusionen, at indsatsen skal være intensiv og vedvarende. Ellers har det kun en effekt på meget kort sigt.

Krager æder ællinger

Hvis du ikke tror på, at krager tager ællinger, så prøv med en søgning på Youtube. Skriv fx “crow duck”. Her er to eksempler, der viser, at krager nakker ællinger:

Og derfor…

Vi skyder for få krager

Når det nu er så tydeligt, at der er naturmæssige fordele ved at skyde krager, så er det vil også på sin plads at opfordre alle jægere til at skyde flere af dem.


Klik for større billede

Bemærk, at tallet ikke kommer over 100.000 nogen af årene. For at sætte tallet i relief kan jeg nævne, at jægerne skød over 200.000 i slutningen af 70’erne (Frost 1983, side 40).

Kilde: DMU og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi


Klik for større billede
Kilde: Institut for bioscience: http://bios.au.dk/videnudveksling/til-jagt-og-vildtinteresserede/vildtudbytte/

Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er flere kragejægere derude. Jeg ser næsten kun fordele:

1) Jagten er ofte gratis eller koster meget lidt.
2) Du kan gå på jagt efter krager fra september til midten af april.
3) Det er godt for den øvrige vildtbestand.
4) Man går sjældent hjem uden nedlagt vildt, hvis man gør det rigtigt.
5) Krager kan spises, og der findes gode opskrifter derude. Om de smager godt, skal jeg ikke afgøre. Nogle kan lide dem, andre synes, at de smager forfærdeligt. Men det afhænger jo også af, hvordan man tilbereder dem. Se fx opskrift i Nak og æd på DR. Der er to afsnit, hvor de æder krager: Det første er “Nak og æd en and”, hvor kragen er taberdyret, som de må spise, fordi de ikke får en and. Det andet program er “Nak og æd en krage” (se program her – så længe det er på).

6) Man behøver ikke stå så tidligt op som ved andejagt. Krager kan jages hele dagen, bedst fra solopgang til middag og igen omkring eftermiddag/aften.
7) Det er ofte mulighed for at nedlægge andet vildt, fx duer og nogle gange ræv.
8) Man kan ofte lade hundene rende frit rundt under jagten. Dette punkt vil mange være uenig med mig i, men jeg har i hvert fald skudt krager, mens hundene rendte frit rundt.

Hvorfor er kragejagt så svært?

Fordi krager er meget årvågne, sky og intelligente. Derfor vil jeg også sige, at skjulet/camouflagen er den vigtigste del af kragejagten. Selvfølgeligt skal man finde et sted, hvor der kommer fugle. Og det hjælper også med lokkefugle og kald. Men hvis man ikke er skjult ordentligt, kommer de aldrig nærmere end 100 meter.

Det bedste skjul laver man ved at bruge naturlig vegetation fra omgivelserne. Man kan sætte det på havehegn eller betongitter. Det kan være en fordel, hvis skjulet får lov at stå det samme sted i længere tid, så fuglene vænner sig til det. Hvis trækker flytter sig, må skjulet dog gøre det samme. Kroppen kan camoufleres med ghillie suit. Det vigtigste er hovedet. I tv-programmet Nak og æd en gås sætter de plantedele i en gammel strikhue. Strategien minder om militærets hjelme, som har net til camouflage.

Jeg har utallige gange lokket krager hen imod mig, men uden videre held, fordi de ser mig hver gang. Når nogle hævder, at de ikke kan få deres kald eller lokkere til at virke, er det således i mange tilfælde, fordi de er blevet set af fuglene. Kaldet er der ikke nødvendigvis noget i vejen med.

Er de svære at ramme?

Hvis kragen kommer tæt nok på, og hvis den ikke har set dig, så er den nem at ramme. Men når først den har fået øje på dig, er den svær.

Ammunition

Jeg har skudt krager med nogle af de mindste hagl, man kan få. Så længe man skyder på korte hold, virker de fint. Dog vil jeg klart anbefale at bruge størrelse 5 eller større. For det første kan det ske, at man må lave et fangstskud, dvs. skud efter en anskydning, hvor kragen fortsætter med at flyve. I det tilfælde er det ikke godt at skyde med for små hagl. For det andet kan man sagtens opleve, at der kommer andre fugle, fx ænder eller gæs.

Kragejagt som regulering i foråret

Jeg har skaffet mig gratis kragejagt ved at spørge lodsejere rundt omkring i mit lokalområde.

Hvis du spørger i efterårs- og vintersæsonen, vil de typisk svare, at jagten allerede er lejet ud. Men efter januar bliver jorden typisk ikke brugt til noget de første par måneder, og her der der så gode chancer.

Det bedste sted er ved kvægbønder eller åbne svinefarme.

Hvis lodsejeren giver dig lov til at skyde i perioden februar til 15. april, skal du eller lodsejeren søge om tilladelse på Virk.dk. Linket er her: https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/NST/Ansoegning_om_regulering_af_skadevoldende_vildt

Hvis du kan få lodsejeren til at ansøge på Virk digitalt, kan du få tilladelsen med det samme. Men ofte er man nødt til at lave ansøgningen selv, printe den ud og herefter bede lodsejeren underskrive den, hvorefter den sendes til Naturstyrelsen. Herefter kan der gå et par uger.

Nyttige links:
DMU
Kragejagt.dk

Bøger om kragejagt:

Bjarne Frost: “Krager & kragejagt. Håndbog for krage-, skade- og rågejægere”, Jægernes Bogklub 1983

Radioprogram om krager:

Videnskabens Verden, P1, hør det her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CAPTCHA-billede

*